En stor, lavvandet sø med siv, tagrør og åbent land under en lys himmel
Filsø i Vestjylland blev drænet i 1800-tallet og genskabt i 2012. Sådan kunne Klint Sø også se ud. Foto: Nico, CC BY-SA 4.0

Borgerinitiativ

Odsherred · Kommuneplan 2027

Lad Klint Sø blive en sø igen

I 170 år er 255 hektar søbund blevet pumpet tør. Nu skal jorden have en ny anvendelse. Det bedste valg er at lade naturen komme tilbage – ikke at dække søbunden med solceller.

Skriv til byrådet

Det tager 2 minutter. Mailen sendes fra din egen mail.

Læs hvorfor

Kort fortalt

  • 1856 Staten sælger søen på auktion. En københavnsk investor lukker afløbet og begynder at pumpe.
  • −2,8 m Så dybt under havets overflade ligger den laveste del af søbunden. Den er kun tør, fordi pumperne kører.
  • 2027 Byrådet vedtager en ny kommuneplan. Her afgøres det, om Klint Sø bliver sø eller solcellepark.

Søen er ikke forsvundet. Den bliver holdt væk.

Lodsejerne vil gerne lægge markerne om, og det er en god nyhed. Kommunen har Klint Sø med i sine planer for den grønne trepart, men har endnu ikke valgt mellem sø og solceller. Imens har et selskab søgt om lov til at bygge en solcellepark på 147 hektar af den gamle søbund.

Hvad en genskabt sø kan give

En sø på 255 hektar ville være en af de største på Nordvestsjælland. Det er ikke kun fuglene, der vinder.

En stor flok fugle letter fra en sø
Lille Vildmose. Foto: Lille Vildmose Centret, CC BY 4.0

Et myldrende fugleliv

Allerede i dag er der set 137 fuglearter over de tørre marker. Ved Filsø, der blev genskabt i 2012, er der set over 240.

Læs mere

Lavt vand, siv, tagrør og en svingende vandstand er nogle af Danmarks mest artsrige levesteder. Ved genskabte søer kommer rørhøg, trane, skestork, rørdrum, havørn, isfugl og skægmejse ofte hurtigt. Padder som spidssnudet frø får nye vandhuller. Og ålen kan få et levested igen: Klint Sø var engang "fiskerig, især på ål", og lodsejerne klagede helt til kongen, da afløbet blev lukket.

Kattegat set fra kysten ved Klint
Kattegat set fra Klint. Foto: Sencia, CC BY 3.0

Renere vand i Kattegat

Kommunens egen screening viser, at en vådgøring fjerner cirka 10 tons kvælstof om året. Solceller på arealet fjerner 3,1 tons.

Læs mere

Kvælstof fra landbrugsjord giver algevækst og iltsvind i havet. I dag gødskes og sprøjtes der helt ud til grøftekanten, fordi der ikke kræves randzoner i en udtørret sø. En genskabt sø virker som et naturligt rensningsanlæg: Aarhus Universitet har opgjort, at genskabte søer i gennemsnit fjerner 152 kg kvælstof pr. hektar om året. Kommunen skriver selv om Klint Sø: "Vådgøres området i stedet, vil kvælstofreduktionen forventeligt blive højere."

Bænkeborde ved en sti gennem åbne enge med vand
Skjern Enge. Foto: Taxiarchos228, Free Art License

Et sted for mennesker

Stier, fugletårne og udsigt over vand – lige ved sommerhusene, Klint og Klintebjerg.

Læs mere

Natur tæt på, hvor man bor, giver bedre trivsel. Et dansk studie af en million mennesker viser, at børn, der vokser op med mindst grønt omkring sig, har op til 55 % højere risiko for psykiske lidelser som voksne. Søer løfter også huspriserne: De Økonomiske Råd fandt, at huse tæt på en sø typisk er omkring 20 % mere værd. Det er et landsgennemsnit og ingen garanti, men retningen er klar.

Mindre CO2

Drænet søbund frigiver kulstof. Når jorden bliver våd igen, stopper det.

Læs mere

Kommunen har medtaget en del af Klint Sø som lavbundsprojekt "grundet sit høje indhold af kulstof i jorden". Klimarådet regner med 8–35 tons CO2 pr. hektar om året i besparelse, når kulstofrige lavbundsjorder bliver våde igen. Hvor meget det præcis er ved Klint Sø, skal en forundersøgelse vise.

Vand, der ikke skal pumpes væk

Havet stiger, og regnen bliver kraftigere. Det bliver kun dyrere at holde et areal 2,8 meter under havet tørt.

Læs mere

DMI's Klimaatlas forventer, at havet ved Odsherred stiger 34–59 cm frem mod år 2100, og at skybrud bliver op til 65 % hyppigere. Pumpelaget melder allerede om stigende udgifter "i takt med øgede nedbørsmængder". En sø kan i stedet tage imod vandet.

Turisme og Geopark

Filsø får cirka 130.000 besøg om året. Klint Sø ligger midt i UNESCO Global Geopark Odsherred.

Læs mere

Klintebjerg var en ø i stenalderhavet og er i dag en af geoparkens lokaliteter. En genskabt sø ville fortælle hele historien om landskabet: havet, der trak sig tilbage, søen, der opstod, og menneskene, der pumpede den væk. Ved Hornborgasjön i Sverige kommer cirka 150.000 mennesker hvert forår for at se tranerne.

Arter, der trives ved lavvandede søer

I 170 år har vi brugt kræfter og diesel på at holde naturen væk. Nu kan vi lade den komme tilbage.
Skriv til byrådet

Sø eller solceller?

Vi er ikke imod solceller. Danmark har brug for meget mere grøn strøm, og vi forstår godt, at solcelleleje er en god forretning for lodsejerne. Men den gamle søbund i Klint er det forkerte sted.

Projektet hedder "Klintsø Natur- og Energipark" og lover også natur og rekreative arealer. Men så længe der står solpaneler på søbunden, skal den holdes tør med pumper.

Sammenligning af en genskabt sø og en solcellepark
Genskabt sø Solcellepark
Kvælstof til Kattegat Cirka 10 tons mindre om året 3,1 tons mindre om året
Pumperne Søen må fylde sig; én pumpe bevares til at beskytte husene Skal køre i hele parkens levetid
Natur Stort potentiale for fugle, fisk og padder Indhegnet areal med lidt natur mellem rækkerne
Adgang Stier, udsigt og fugletårne Indhegnet
Varighed Permanent Typisk 30 år eller mere, og i den tid er en sø udelukket
Grøn strøm Nej Ja, men kommunens mål kan nås på andre arealer

Fem grunde til, at netop Klint Sø er det forkerte sted

  1. Søbunden er lavbundsareal i kommuneplanen

    Kommuneplanen udpeger cirka 224 hektar af Klint Sø som lavbundsareal. Det betyder, at arealet ikke må bruges til noget, der kan forhindre, at den naturlige vandstand genskabes. En solcellepark kræver derfor et kommuneplantillæg. Statens egen vejledning siger desuden, at solceller ikke må hindre et fremtidigt lavbundsprojekt – ellers skal kommunen finde et lige så stort areal et andet sted.

  2. Den ligger tæt på kysten

    Søbunden ligger cirka 1 km fra Kattegat og dermed i kystnærhedszonen. Zonen er ikke et forbud, men kommunen skal give en særlig begrundelse for at placere et stort anlæg her, og kravene er strengere, jo tættere på kysten man kommer. Staten har tidligere gjort indsigelse mod store solcelleanlæg i zonen, for eksempel ved Estruplund på Djursland.

  3. Naboerne mærker det

    Huse inden for 200 meter af en solcellepark taber i gennemsnit cirka 10 % i værdi, og mange sommerhuse og helårshuse ligger tæt på søbunden. Naboer kan søge erstatning gennem statens værditabsordning – men stierne og udsigten over et åbent landskab kan ikke erstattes.

  4. Den spærrer for søen i en generation

    En solcellepark gør ikke en genopretning umulig for altid, men i praksis i hele anlæggets levetid – ifølge Aarhus Universitet mindst 25–30 år. Imens skal pumperne køre, og kommunen går glip af den større kvælstofeffekt, som den selv har regnet sig frem til.

  5. Den passer dårligt til landskabets fortælling

    Odsherred er UNESCO Global Geopark, og Klintebjerg er en af geoparkens lokaliteter. Geoparkens egen strategi siger, at energianlæg skal indpasses i landskabet "uden at kompromittere den geologiske arv". Det er ikke et forbud, men 147 hektar solpaneler lige under Klintebjerg bør vurderes meget nøje.

Rækker af solpaneler på en mark bag et hegn
En solcellepark ved Væggerløse på Falster – ikke ved Klint. Til sammenligning skal projektet ved Klint dække et bruttoareal på 147 hektar. Foto: Hanno Böck, CC0

Lokale gener – uden overdrivelser

  • Huspriser: Inden for 200 meter er faldet i gennemsnit 10,5 %. Ved 200–400 meter er det cirka 3 %, men usikkert. Længere væk er der ingen målbar effekt. Kilde: Kraka
  • Støj: Kommer fra transformere og invertere og kan typisk kun høres tæt på. For sommerhusområder er grænsen om natten 35 dB. Kilde: notat om støj, statens solcellevejledning
  • Varme: Inde i parken kan det blive op til cirka 2 grader varmere, men et par hundrede meter fra kanten kan forskellen næsten ikke måles. Kilde: Fthenakis & Yu
  • Landskab og adgang: Store anlæg kan få krav om hegn og overvågning. Det lukker arealet for offentligheden i et af Odsherreds mest åbne landskaber, lige under Klintebjerg. Kilde: statens solcellevejledning

Grøn strøm kan laves andre steder

Odsherred mangler cirka 98 GWh for at nå sit mål om 70 % lokal grøn strøm i 2030. Solparkerne ved Ringholm og Egemarke kan hver for sig næsten dække det, og Solpark Lammefjord er allerede vedtaget. Klint Sø er ikke nødvendig for at nå målet.

Det er gjort før – og det virker

Vand breder sig over tidligere marker ved Filsø
Filsø i 2012, mens vandet vender tilbage. Foto: Nico-dk, CC BY-SA 3.0
En lavvandet kystlagune med små øer
Kystlagunen ved Gyldensteen Strand. Foto: Nico-dk, CC BY-SA 3.0

  • Filsø, Vestjylland (2012)

    Drænet i 1800-tallet. I dag 915 hektar sø med over 240 fuglearter og cirka 130.000 besøg om året. Havørnen yngler.

  • Søborg Sø, Nordsjælland (2025)

    Pumperne blev slukket 30. september 2025, og der er nu 338 hektar sø. Frivillig jordfordeling fik antallet af lodsejere ned fra 63 til 15.

  • Gyldensteen Strand, Nordfyn (2014)

    Et inddæmmet, pumpet kystområde som Klint Sø. Diget blev åbnet, og i dag er stedet et af Fyns vigtigste yngleområder for fugle.

  • Vilsted Sø, Himmerland (2006)

    450 hektar. Lodsejerne var "velvillige", og cirka 3.000 hektar skiftede ejer gennem jordfordeling. Over 200 fuglearter.

  • Slivsø, Sønderjylland (2004)

    Tørlagt med stort besvær på 4–8 meter dynd, ligesom Klint Sø. "Det væltede ind med fugle i området med det samme."

  • Skjern Å (2003)

    2.200 hektar. Ynglende svømmeænder steg fra 44 til 301 par på tre år. Over 100.000 besøg om året.

Men hvad med …?

… husene omkring søen?
Skråfoto fra luften af pløjede marker på søbunden med huse langs kanten
Søbunden i 1991. Husene ligger helt op ad de dyrkede marker. Foto: Ariel/Dansk Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Det er det vigtigste spørgsmål, og det skal tages alvorligt. Borgergruppens forslag bygger på fem tekniske løsninger:

  1. Kontrolleret vandstand: Vandspejlet hæves kun til cirka 1 meter under havniveau og holdes der med et reguleret afløb. Den dybeste del af søen bliver dermed knap 2 meter dyb.
  2. Vandtæt barriere langs Søvang: På sydsiden af den eksisterende landvandskanal langs Søvang etableres en forstærket, vandtæt barriere, for eksempel af bentonit-ler. Den holder søvandet væk fra sommerhusgrundene.
  3. Pumpestationen bevares: Pumpen sænker vandstanden i landvandskanalen langs Søvang, så grundvandet under sommerhusgrundene året rundt står for eksempel mindst 1 meter under terræn.
  4. Omfangsdræn: Dræn kan opsamle vand, der siver gennem jorden mod det enkelte hus.
  5. Sikkerhedsafstand og terræn: Man kan tilpasse søens udbredelse, så vandet ikke kommer for tæt på husene.

Det er ikke nok at se på, om søens overflade når ind på grunden. Man skal også undersøge, om en højere vandstand får grundvandet under husene til at stige. Derfor skal der laves en hydrologisk forundersøgelse med særligt fokus på de omkringliggende boliger. Alle de tekniske beregninger laves af eksterne eksperter under forundersøgelsen, og Klint Sø skal kun etableres på en måde, der er uden gener for de omkringboende. Viser undersøgelsen, at en enkelt bolig ikke kan skånes, skal ejeren tilbydes en fair opkøbsaftale.

Det er gjort før. Ved Søborg Sø blev der bygget et dige langs landkanalen og lavet tiltag ved flere bygninger. Forundersøgelsen fandt kun én beboelsesejendom, der skulle sikres eller fjernes. Ved Filsø blev vandstanden lagt en halv meter lavere end før tørlægningen.

… lodsejerne?

Kommunen har lovet, at ingen jord bliver lagt om uden lodsejerens samtykke. Vi forstår godt, at solcelleleje giver mere end statens engangsbetaling på 82.500 kr. pr. hektar. Derfor kræver en sø en fair aftale: jordfordeling, opkøb, erstatningsjord eller fondsmidler. Ved Søborg Sø lykkedes det med frivillig jordfordeling, og ved Vilsted Sø indgik 257 ejendomme i jordfordelingen.

… hvem der skal betale?

Staten har afsat cirka 43 milliarder kroner til den grønne trepart, blandt andet til at gøre lavbundsjord våd igen og købe jord. Kommunen kan søge penge til både forundersøgelse og projekt. Naturfonde har også betalt for store søprojekter, som Aage V. Jensen Naturfonde ved Filsø og Gyldensteen Strand.

… gæs på markerne?

En sø tiltrækker gæs og svaner, og de kan æde af afgrøderne på nabomarkerne. Det har man oplevet ved Hornborgasjön i Sverige. Det skal med i planlægningen, for eksempel med græsningsarealer til gæssene.

… hvor lang tid det tager?

Forundersøgelse, aftaler og anlæg tager typisk nogle år. Men når pumperne først er slukket, går det stærkt. Ved Slivsø "væltede det ind med fugle i området med det samme".

… hvad vi beder politikerne om?
  1. At kommuneplanen 2027 holder Klint Sø fri til naturgenopretning og ikke udlægger søbunden til solceller.
  2. At kommunen sætter en hydrologisk forundersøgelse i gang med særligt fokus på boligerne omkring søen.
  3. At kommunen søger trepart-midler og går i dialog med lodsejerne om en fair aftale.

Skriv til byrådet

Byrådets medlemmer må stemme frit om kommuneplanen og lokalplaner. Derfor tæller hver eneste mail. Vælg, hvem du vil skrive til, så laver vi et udkast, du selv kan rette i.

Sådan gør du

  1. Vælg en eller flere politikere. Det virker bedst at skrive til én eller to – gerne nogen fra et parti, du selv stemmer på. Så starter mailen med deres navn.
  2. Skriv dit navn og gerne én sætning om dig selv. Hvad betyder Klint Sø for dig? Din egen sætning er det, der gør mailen svær at overse.
  3. Læs udkastet, og ret det, så det lyder som dig. Tryk "Ny formulering", hvis du vil have en anden vinkel.
  4. Send fra din egen mail. Vi gemmer intet.

Hvorfor personligt? Politikere får mange ens kampagnemails. En mail til dem selv, med dine egne ord, bliver læst – og ofte besvaret.

1 Vælg modtagere

Tryk på et parti for at se dets politikere, og sæt flueben ved dem, du vil skrive til.

Eller vælg en hel gruppe på én gang:

Ingen modtagere valgt

2 Lidt om dig
3 Din mail
4 Send

Åbn i min mail

Vi gemmer intet. Mailen sendes fra din egen mailkonto, og du kan rette i den, før du sender.

Åbn i Gmail Åbn i Outlook.com

Søen, der blev pumpet væk

Klint Sø var Odsherreds største sø. Her er historien om, hvordan den forsvandt – og hvorfor den kun er væk, så længe pumperne kører.

Gammelt kort, hvor Klinte Sø ses som en stor sø nord for Højby
1855: Klinte Sø, et år før salget. Kort: ukendt, public domain
Sort-hvidt luftfoto af flade marker delt op af lige kanaler
1931: Den samme søbund 75 år senere, delt op af kanaler og grøfter. Foto: Geodætisk Institut; Det Kgl. Bibliotek
  1. StenalderenKlintebjerg er en ø. Havet går ind over det, der senere bliver søen.
  2. 1832Søen er 255 hektar og 2–4 meter dyb, "fiskerig, især på ål, meget sivbegroet".
  3. 1856Staten sælger søen på auktion for 25.600 rigsdaler til en københavnsk investor.
  4. 1856–58Afløbet lukkes, en dæmning bygges, og kanaler graves. Lodsejerne klager helt op til kong Frederik 7. – forgæves. Ålene forsvinder.
  5. 1860Efter fire års pumpning med en lille dampmaskine er vandet kun sunket 60 cm.
  6. 1908En dieselpumpe kommer til. Samme forår brister dæmningen. Dyndet er "som grøn sæbe" og sluger alt, hvad der køres på.
  7. 1918–38Mangel på brændstof til pumperne, tvangsauktion, sandflugt og en ladebrand.
  8. 1946Gården udstykkes. Et pumpelaug overtager pumper og kanaler.
    Luftfoto af gården Klintsøgård med marker omkring
    Klintsøgård i 1947. Foto: Nowico; Det Kgl. Bibliotek
  9. 2004En ansøgning om over 100 sommerhusgrunde på søbunden bliver afvist af miljøministeren.
  10. 2025Klint Sø kommer med i kommunens planer for den grønne trepart. Borgere begynder at arbejde for søen.
  11. 2026Et selskab søger om lov til at bygge en solcellepark på søbunden.
  12. 2027Kommuneplanen afgør søens fremtid.
Et nedlagt pumpehus i murværk ved kanten af en lagune
Ved Gyldensteen Strand på Nordfyn blev diget åbnet og pumperne slukket i 2014. Det gamle pumpehus står tilbage. Foto: Villy Fink Isaksen, CC BY-SA 3.0

I dag holder fem pumper søbunden tør og leder vandet ud i Kattegat. Slukker man pumperne, fylder søen sig selv op igen. Det skete ved Filsø i 2012 og ved Søborg Sø i 2025.

Del siden

Kender du nogen, der holder af Klint? Jo flere der skriver, jo tydeligere bliver det for byrådet.

Kilder

Alle tal på siden har en kilde. Vores egne vurderinger er markeret som sådan i teksten.

Klint Sø og historien

Kommunen, planer og solcelleprojektet

Natur, vand og klima

Mennesker og huspriser

Genskabte søer

Grøn trepart og kompensation

Billeder

Billederne er skaleret og gemt i et nyt format. Klik på fotografens navn for at se originalen.